VIBORG serien
Velkommen til vores VIBORG serie. Her får du lov at smage det absolut bedste vi kan tilbyde. Vores ristemester Winston Rose Jr. rister disse kaffer på en 1 kg. Probat rister i vores mikroristeri i Viborg. Her bliver der virkelig bliver kræset for bønnerne og risteprofilerne. Bønner bliver efter ristning håndsorteret, for at sikre at hver enkelt kaffebønne er helt perfekt. Herefter bliver de håndpakket af Winston selv.
Peter Larsen VIBORG er en hyldest til den gode kaffe og den by, der har været centrum for vores virksomhed siden 1902. Igennem årene har vi været igennem meget kaffe, og mødt fantastiske farmere over hele verden. Noget af den kaffe vi er blevet budt, har været enestående, men ikke altid tilgængeligt i de fornødne mængder.
Med Peter Larsen VIBORG har vi ikke behov for store mængder - kun for den ultimative kvalitet.