Kaffemilkshake

Gør kaffepausen lidt ekstra lækker med en cremet kaffemilkshake. Den forener kaffens karakteristiske smag med en blød sødme og en dejlig, fyldig konsistens. Vores opskrift på en klassisk kaffemilkshake er perfekt som en lille forkælelse på en varm dag eller når du har lyst til at nyde kaffe på en ny måde.

  • INGREDIENSER

    Sirup
    3 spsk sukker
    1 spsk kakaopulver
    2 spsk vand
    1 tsk instantkaffe

    Milkshake
    5,5 dl mælk
    1-2 spsk instantkaffe
    2,5 dl fløde
    750 ml vaniljeis

  • SÅDAN GØR DU

    Sirup

    1. Kom sukker, kakaopulver, vand og instantkaffe i en gryde og kog det op. Lad det simre i 10-15 min. til det har den ønskede konsistens. 
    2. Tag så dit glas og placér lidt af siruppen op ad kanterne.

    Milkshake

    1. Pisk fløden til letpisket flødeskum.
    2. Opløs instantkaffen i 0,5 dl mælk og varm det op i en gryde.
    3. Fyld vaniljeis, 5 dl mælk og den opløste kaffe i blenderen og blend til milkshaken har den ønskede konsistens.
    4. Hæld milkshaken i de siruppyntede glas og top med skumfiduser og ekstra sirup.