Bryg god kaffe med Pour Over
At brygge en kop kaffe med nænsom hånd er for mange dagens højdepunkt. Håndbrygget kaffe er en enkel og nem måde at lave kaffe til dig og dine gæster, og du kan nemt eksperimentere med smagen ved at justere forholdet mellem vand og kaffe.
Udstyr:
Tragt, filter, vægt, kande eller kop
Bryggetid: 3 minutter
Vandtemperatur: 96°C
Vand: 360g vand
Kaffe: 21g, hele bønner
Kaffekværn, eller kværn bønnerne i butikken.
Bryggemetode:
1. Vej 21 g kaffebønner af, og kværn bønnerne medium fint.
2. Placer filteret i din tragt og skyl det godt igennem med varmt vand. Det fjerner filtersmagen fra filteret og varmer udstyret op.
3. Hæld rensevandet ud igen.
4. Hæld 21 g kværnet kaffe i filteret.
5. Dæk kaffen med 40 g vand og lad kaffen blomstre i 20-30 sek.
6. Hæld gradvist yderligere 320 g vand over. Forsøg at ramme de mørke områder.
7. Lad vandet løbe igennem filteret, og nyd derefter din velsmagende kop kaffe.