Bryggeguide: Sådan laver du den perfekte stempelkaffe

Martin Holmblad

Bryggeguide: Sådan brygger du den perfekte stempelkaffe

Stempelkanden er en klassisk måde at brygge kaffe på. Du har ikke brug for en dyr espressomaskine, og det er nemt for alle! Den har eksisteret siden 1800-tallet, og blev opfundet i Tyskland. Stempelkanden er stadig populære i dag blandt både kontoransatte, cafékunder og hjemmebryggere, fordi den er nem at gå til og samtidig tilgiver fejl - den laver fantastisk velsmagende kaffe hver gang uden for meget besvær, i modsætning til andre bryggemetoder der kan være skræmmende for begyndere.

I denne artikel viser vi, hvor nemt det kan være for alle niveauer: Kom helt tæt på en af vores yndlingsbryggere, stempelkanden


OPSKRIFT TIL 1L STEMPELKANDEKAFFE
56g kaffe friskmalet kaffe (malet groft)
8 kops stempelkande (køb den her)
Kogende vand


DOSERING OG FORMALING AF KAFFEN

Der skal bruges ca. 56 gram formalet kaffe i stempelkanden. Om du er til lys-, mellem- eller mørkristet kaffe er helt op til dine smagspræferencer. Det der er vigtigt er, at du kværner bønnerne lige inden du skal brygge din kaffe, samt at du kværner på en meget grov indstilling.

VAND OG "BLOOMING"

Når du starter bryggefasen, skal du ikke hælde alt vand i med det samme. Du skal ca. hælde 100ml vand i til start, så alle kaffebønnerne er gennemvædet. Derefter skal du lade kaffen "bloome" eller afgasse som vi ville kalde det på dansk. Dette tager ca. 30-45 sekunder. Om du bruger helt kogende vand eller 95-98 grader varmt vand er helt op til dig.

Bryggeguide: Sådan laver du den perfekte stempelkaffe
Bryggeguide: Sådan laver du den perfekte stempelkaffe

FYLD KANDEN OP OG HUSK AT RØR RUNDT

Nu skal du fylde stempelkanden helt op med vand, så låget lige kan komme på. Inden du sætter låget på, så giver du kaffen et godt omrør. Sæt herefter låget løst på kanden og lad kaffen trække i ca. fire minutter.


TRYK STEMPLET I BUND OG SERVER KAFFEN

Efter 4 min. trykker du med fast hånd roligt stemplet helt i bund. Jo længere du lader stempelkaffe stå, jo mere bitter bliver den, og jo mere koffeinholdig bliver kaffen også. Det skyldes at vandet forbliver i kontakt med de malede kaffebønner i bunden af stempelkanden. Derfor er det specielt vigtigt med stempelkandekaffe at man drikker kaffen hurtigt efter man har brygget den.

God fornøjelse!

Related posts

  • Kaffefiltre er ikke bare kaffefiltre