Espresso Sunrise

På en varm sommerdag er der intet bedre end en iskold kaffedrink. Espresso Sunrise er både forfriskende, smuk og så passer den perfekt til sommervarmen. Bitterheden fra espresso og sødmen fra appelsinerne går op i en større helhed og giver en kraftfuld men frisk drink. 

  • INGREDIENSER

    1 espressoshot
    120 ml god appelsinjuice
    Isterninger

  • SÅDAN GØR DU

    1. Lav et espressoshot. Lad det køle helt af ved at sætte det i isbad, køleskab eller lign.
    2. Put isterninger i et glas og hæld appelsinjuice over
    3. Kom forsigtigt det kolde espressoshot i glasset - hvis du gør det over en ske, vil du se drikken lagdele sig flot
    4. Nyd den helt kold og rørt rundt

    Tip: Du kan både drikke Espresso Sunrise, som den er, eller tilsætte lidt mørk rom for lidt ekstra krydderier. På den måde kan kaffedrinken også bruges til de lyse sommeraftener