Gin & Tonic med espresso

Gin & Tonic er en sikker vinder. Måske du allerede har prøvet at twiste din drink med lidt frisk appelsinsaft, nogle urter eller som her med kaffe?

Det lyder måske lidt overdøvende at hælde et espressoshot ned i en Gin & Tonic, men det tager ikke magten fra drinken, men giver dig i stedet en kraftig og god smagsoplevelse.

  • INGREDIENSER

    1 Espressoshot
    2 cl Gin 
    1-1,5 dl Tonic - fx en hjemmelavet kaffetonic 
    Isterninger

  • SÅDAN GØR DU

    1. Put isterninger i et flot glas og tilføj gin og tonic i glasset
    2. Hæld derefter forsigtigt espressoen i - hvis du gør det over en ske, vil du se drikken lagdele sig flot. Husk at røre rundt inden servering. 

    Tip: Du kan med fordel køle espressoen ned, inden du hælder den i drikken. Ellers sørg for rigeligt med is.